Halloween – minipizzaer med edderkopper

Minipizzaer

Minipizzaer… MUMS! Der er ikke mange, der ikke elsker at snuppe en pizzahapser med i hånden. Til Halloweenfesten lavede jeg disse små håndrette mundfulde pyntet med krybende edderkopper. Og der blev hurtigt udsolgt.

En af fordelene ved disse pizzaer er, at du kan tilpasse dem nøjagtigt som du har lyst (eller hvad der nu lige er i køleskabet.) For så længe osten og de sorte oliven pryder toppen, er det egentlig ikke så vigtigt hvad der gemmer sig af fyld nedenunder.

Continue reading

DSC_0033

Halloweenparty

 

DSC_0033

Den 31. oktober er der jo som bekendt Halloween, og min kære mand har i mange år snakket om at det kunne være fedt at holde Halloweenfest. Jeg tror udklædningsdelen var det, der har tiltalt ham mest.

Så i år skulle det være! Venner blev inviteret og planlægningen gik i gang. Det skulle være en afslappet fest, hvor man skulle gøre hvad man havde lyst til. Så menuen stod på små hapsere Halloween-style, og huset og haven blev pyntet op.DSC_0035

Manden stod for haven, som blev omdannet til gravsteder med hjemmelavede gravsten af flamingo og små kors oplyst af haveblus. Faklerne langs terrassen bidrog til den dystre stemning. Han havde også hængt galger op i carporten og en gammel dukke fik en blodig makeover. Alt i alt en super fed og gennemført oppyntning af haven. (Jeg er altså ikke den eneste kreative i hjemmet åbenbart!!)

DSC_0005

På forsiden af huset havde vi lavet pynt i vinduerne. Her er det sort pap, der er skåret ud til træer, flagermus og græskar oplyst indefra gennem et stykke osteklæde.

DSC_0065 DSC_0061 DSC_0060

Menuen stod som sagt på Halloween-hapsere.