Halloween – Puking Pumpkin

Et billede siger mere end tusinde ord… Tja, det tror jeg faktisk passer meget godt. I hvert fald i dette tilfælde. For der skal vel egentlig ikke så meget forklaring til?

Puking Pumpkin

Jeg havde set den her stakkels fyr på Pinterest, og min kære mand var straks med på ideen. Så vi fandt et stort græskar, han tog fyldet og skar en grimasse (fik I den?!?!?)
Hullet i toppen blev tilpasset skålen til cheese dippen og guacamolen ud af munden.

Det røde, der kan skimtes igennem munden, er et knæklys, som gav lidt ekstra (u)hygge.

Indrømmet, på grund af tidsmangel var både guacamole og cheese dippen færdigkøbt. Men jeg har før lavet det selv med stor succes, blandt andet med disse opskrifter:

Kicked Up Cheddar Cheese Sauce fra Sallysbakingaddiction.com

Min Bedste Guacamole af Madbanditten.dk

Halloween – minipizzaer med edderkopper

Minipizzaer

Minipizzaer… MUMS! Der er ikke mange, der ikke elsker at snuppe en pizzahapser med i hånden. Til Halloweenfesten lavede jeg disse små håndrette mundfulde pyntet med krybende edderkopper. Og der blev hurtigt udsolgt.

En af fordelene ved disse pizzaer er, at du kan tilpasse dem nøjagtigt som du har lyst (eller hvad der nu lige er i køleskabet.) For så længe osten og de sorte oliven pryder toppen, er det egentlig ikke så vigtigt hvad der gemmer sig af fyld nedenunder.

Continue reading

Hvid Chokolademousse med et hint af mynte og mandelkrokant

Til Halloweenfesten lavede jeg hvid chokolademousse med mynte til dessert. Det er en af de helt store favoritter herhjemme.

For et par år siden købte jeg små skud af æblemynte og chokolademynte på eBay. Og eftersom jeg ikke helt havde læst ordentlig på lektien, om hvordan mynte spreder sig som ukrudt, så har vi nu rigeligt mynte at tage af. Den friske mynte er virkelig lækker, men peppermynteessens kan være en udemærket erstatning.

Hvid Chokomousse

Det skal du bruge:

  • 250 g hvid chokolade
  • 6 æggeblommer (3 bægre pasteuriserede)
  • 2½ dl piskefløde
  • 50 g sukker (gerne rørsukker)
  • 100 g mandler
  • 100 g sukker
  • Frisk mynte eller pebermynteessens

Sådan gør du:

  1. Smelt chokoladen over vandbad.
  2. Pisk æggeblommerne med sukkeret til de er hvide og luftige. Rør den smeltede chokolade forsigtigt i.
  3. Pisk fløden til skum og vend flødeskummet i chokoladeblandingen. En smule af gangen og vend det forsigtigt sammen.
  4. Hak mynten fint og vend i moussen. Eller tilsæt pebermynteessensen.
  5. Hak mandlerne groft. Smelt sukkeret til karamel på en pande og vend de hakkede mandler deri. Hæld hele massen ud på et stykke bagepapir og lad det køle af.
  6. Når mandelkrokanten er kølet af, hakkes den groft og fordeles i bunden af 4 dessertglas. Gem en smule til at pynte toppen med.
  7. Fordel derefter moussen i de 4 glas og lad dem køle i køleskabet i minimum 4 timer.
  8. Pynt med resten af krokanten og evt mynteblade lige inden servering.

Til denne halloweenudgave af moussen har jeg udover krokanten pyntet med  knuste lakridsmarengs, en småkage og en lille vingummiorm.  Opskriften på både marengs og småkage skal nok komme til senere.

Halloween – Mumie pølsehorn

Til Halloween festen fik vi pølsehorn formet som mumier. Jeg brugte yndlingsopskriften til pølsehorn, som lige fik et lille Halloween-pift.

DSC_0028

Det skal du bruge:

  • 50 g smør
  • 12 liter mælk
  • 50 g gær
  • 4 tsk sukker
  • 1 tsk groft salt
  • 800 g hvedemel
  • 12 pølser af god kvalitet

 Sådan gør du:

  1. Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken. Hæld blandingen i en skål og rør gæren ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør det hele godt sammen.
    Dæk skålen med et viskestykke og stil dejen til hævning i omkring en halv til en hel time. Afhængig af hvor god tid du har.
    Ventetiden kan du bruge på at forvarme ovnen og skære pølserne ud.
    Skær først pølsen over, så du har 2 halve. Derefter skærer du den halve pølse op på langs. Lige nøjagtig nok til at den stadig hænger sammen i skindet.
  2. Nu skal mumierne pakkes ind i dejen.
    Del dejen op i 24 stykker. Hver stykke rulles ud til en firkant på 10 x 15 cm, og pølsestykket ligges på med skindet opad. Derefter skæres dejen i strimler fra pølsen og udad.
    Start med at lægge top og bund hen over pølsen Strimlerne lægges derefter skiftevis hen over pølsen og former dermed mumien. Husk at lave hul til mumiens ansigt mellem ca. fjerde og femte strimmel.
  3. Pølsehornene lægges på en bageplade med bagepapir og efterhæver tildækket i ca. 15 min. Pensl pølsehornene med vand. Bag dem midt i ovnen i ca. 12 min. ved 200 grader, eller til de er gyldne.

DSC_0015Pølsehornene er til sidst pyntet med øjne lavet af Royal Icing.

DSC_0033

Halloweenparty

 

DSC_0033

Den 31. oktober er der jo som bekendt Halloween, og min kære mand har i mange år snakket om at det kunne være fedt at holde Halloweenfest. Jeg tror udklædningsdelen var det, der har tiltalt ham mest.

Så i år skulle det være! Venner blev inviteret og planlægningen gik i gang. Det skulle være en afslappet fest, hvor man skulle gøre hvad man havde lyst til. Så menuen stod på små hapsere Halloween-style, og huset og haven blev pyntet op.DSC_0035

Manden stod for haven, som blev omdannet til gravsteder med hjemmelavede gravsten af flamingo og små kors oplyst af haveblus. Faklerne langs terrassen bidrog til den dystre stemning. Han havde også hængt galger op i carporten og en gammel dukke fik en blodig makeover. Alt i alt en super fed og gennemført oppyntning af haven. (Jeg er altså ikke den eneste kreative i hjemmet åbenbart!!)

DSC_0005

På forsiden af huset havde vi lavet pynt i vinduerne. Her er det sort pap, der er skåret ud til træer, flagermus og græskar oplyst indefra gennem et stykke osteklæde.

DSC_0065 DSC_0061 DSC_0060

Menuen stod som sagt på Halloween-hapsere.