Rustikke gulerodsboller

DSC_0061 Findes der noget bedre end duften af nybagte boller? Ja, så skal det måske være netop at spise de nybagte boller. Mmmmh stadig lune og med et let lag smør på.

Forleden bagte jeg en omgang gulerodsboller. Dejligt luftige, bløde og fulde af sunde kerner og gulerødder. Og I skal da ikke snydes for opskriften.

Det skal du bruge:

  • 2 1/2 letmælk
  • 25 g gær
  • 3 spsk neutral olie (ex. solsikke)
  • 1 spsk sukker
  • 1 spsk salt
  • 250 g gulerødder
  • 1 dl knækkede rugkerner
  • 1 dl solsikkefrø
  • 2 dl kogende vand
  • Ca. 650 g hvedemel

Erstat evt 200 g hvedemel med en grovere mel, som f.eks rugmel eller grahamsmel.
Du kan også sagtens erstatte solsikke- og rugkernene med andre kerner. For eksempel græskarkerner eller hørfrø

Sådan gør du:

  1. Start med at lægge rugkernerne og solsikkefrøene i blød i det kogende vand. Dette gør at kernene ikke suger al fugten ud af dejen mens den hæver, og dermed er du sikker på at ende ud med lækre saftige boller.
    De skal ligge i blød omkring 15 minutter, afhængig af hvilke kerner du bruger.
  2. Lun mælken og rør gæren ud deri.
  3. Skræl gulerødderne og riv dem groft.
    De revne gulerødder kan du evt putte sammen med kernene, så de bliver lidt blødere af varmen.
  4. Tilsæt olie, sukker og salt til mælken og rør det let sammen.
  5. Når kernerne har ligget i blød rører du dem sammen med mælkeblandingen.
  6. Tilsæt melen lidt efter lidt og rør dejen sammen. Enten i hånden eller i din køkkenmaskine. Dejen må gerne være lidt klistret på dette tidspunkt.
  7. Dæk dejen til med et viskestykke og lad en hæve et lunt sted i 30 minutter.
  8. Når dejen er hævet, bruger du 2 spiseskeer til at tte bollerne af på en bradepande beklædt med bagepapir. Du kan alternativt dække hænderne med olie og forme dem i hænderne. Synes du de bliver lidt for rustikke, kan du bruge bagsiden af en våd spiseske til at forme dem lidt på bagepladen..
  9. Nu skal bollerne for anden gang hæve under viskestykket i 30 minutter.
  10. Så er vi endelig klar til at bage vidunderne! Sæt dem i en forvarmet ovn på 200 grader – gerne varmluft, og lad dem hygge sig inde i varmen i ca 12 minutter.
    Bagetiden kan godt være forskellig fra ovn til ovn, men en god gylden regel er at man lige kan banke bollen lidt på undersiden og høre hvad den svarer. Siger den en lille blød lyd skal den liiiige have 1-2 minutter mere, men lyder den hul er den lige i øjet.
  11. Sidste skridt er faktisk det sværeste!!! Tag dem ud af ovnen, læg dem til afkøling på en rist og nedstir dem til de er kølede nok af til at hapse èn … eller to … eller tre! ( Nu hvor det er en grå efterårsweekend!!!)

DSC_0021DSC_0024DSC_0044DSC_0056

Skriv et svar