24 Days of Christmas – 5. december 2015

DIY: Snelandskab

Idag vil jeg vise jer mine små vinterlandskaber.

Jeg købte for nogle år siden disse lækre kupler på et udsalg, og de har i årenes løb pyntet med både kager og forskelligt slags pynt.

Men i år er de rigtigt kommet til sin ret – synes jeg i hvert fald selv. De har nemlig fået lov at huse mit årlige snelandskab. Små huse og træer og MASSER af sne.

Jeg har valgt at holde dem i de kølige nordiske nuancer i år. Så ingen nisser med røde huer eler farverige pakker. Men der kan man jo gøre lige nøjagtig som man lyster.
Det skal du bruge:

  • Glaskupler eller gamle syltetøjsglas
  • Små plasticjuletræer
  • Træhuse
  • Fint salt
  • Perlesukker

Sådan gør du:

Start med at hælde salt i, til bunden er dækket. Gerne rigelig med salt.

Sæt træer og huse (og hvad du ellers ønsker) på plads i sneen.

Som du kan se på billedet ovenover, står træerne på en sort fod. For at dække dem hældte jeg salt ned over træerne efter de var placeret.

Afslut med at pynte med lidt perlesukker. Det har en smuk glimtende effekt uden at være decideret glimmer.


Rigtig god fornøjelse

– Gitte <3

Skriv et svar