24 Days of Christmas – 3. december 2015

DIY: Dobbelte Julestjerner

Dobbelt Julestjerne

Man kan hurtigt køre træt i de sædvanlige juleklip og flettede hjerter. Så her får du en DIY på de fineste dobbelte julestjerner.


Det er absolut en fordel (for ikke at sige et must) at have kendskab til de klassiske flettede julestjerner, for at kunne lave disse dobbelte stjerner. For der er mange strimler at have styr på. Puuuh… Men man kan hurtigt knække koden og så går det stærkt.

Jeg vil prøve at gå i gennem processen skridt for skridt her:

 

Du skal bruge 12 af de almindelige strimler. Jeg har her valgt at bruge 3 forskellige farver for at gøre det mest overskueligt. Julestjerner1

 

Flet strimlerne sammen som på billedet her. Du starter med at flette 6 sammen i 2 omgange.Julestjerner2

 

Nu skal de 2 dele flettes sammen. Læg dem ved siden af hinanden og tag fat i den venstre del. Du skal finde den nederste strimmel af dem, der peger over mod den anden del. Denne strimmel skal føres igennem den første lomme på den højre del.Julestjerner3

 

Det samme gør du med den anden del. Her er det jo så den nederste af de strimler, der peger over mod den venstre del, der skal igennem den tilsvarende første lomme.
Stram strimlerne godt til.Julestjerner4

 

Nu har du de to dele flettet sammen. Det hele virker temmelig løst, og det er helt normalt.
For at låse delene lidt sammen, skal du nu lave spidser på de to strimler du lige har brugt til at koble delene sammen. (Spidserne laver du ligesom på en almindelig flettet stjerne.)Julestjerner5

 

Nu skal du have formet stjernens midte, som fungerer lidt som en terning.
Start med at lave ombuk for hver anden strimmel, så de 4 sider bliver skabt. (3 ombuk i alt.)Julestjerner7

 

Når du har lavet tredje ombuk, mødes de to ender således. Giv også de to løse strimler et buk, da de kommer til at danne det sidste og fjerde ombuk.Julestjerner8

 

Tag nu den inderste af de 2 løse strimler øverst til højre og før igennem lommen til venstre. Vend stjerne på hovedet og gør det sammen med den tilsvarende strimmel.
Julestjerner9

 

Stram godt til.
Julestjerner11

 

For at låse sammenkoblingen godt fast, laver du igen spidser med de to strimler du har brugt til at koble sammen med. (Læg mærke til at de to spidser peger hver sin vej, i modsætning til de klassiske stjerner.)
Julestjerner12

 

Nu skal du have lavet terningen færdig. Saml de inderste af de strimler, der nu peger opad.
Julestjerner13

 

Dem skal du have flettet ind over hinanden. En ad gangen og låse med den fjerde, ligesom du gør ved den klassiske julestjerne.
Julestjerner14

 

Dette gentager du på den modsatte side. Og nu har du den terningeformede midte af stjernen.
Julestjerner15

 

Så er det tid til at lave alle spidserne på siderne. Bemærk at du kun skal lave 4 spidser på hver flade. Som du kan se på billedet her, er det kun spidserne i højre side.
Julestjerner16

 

Lav spidserne på alle siderne hele vejen rundt.Julestjerner17

 

Når du er nået hele vejen rundt med spidserne, er det tid til at lave de tvistede spidser på alle fladerne. Dette gør du igen som på en klassisk stjerne.
Julestjerner18

Julestjerner19

 

Når du har fået lavet de tvistede spidser på alle fladerne, klipper du de overskydende længder af strimlerne.
Pas på du ikke kommer til at klippe i den flettede del. Jeg plejer at hive let i strimlen, så den kommer lidt længere ud end på det endelige resultat.  På den måde kan den puttes ind i spidsen igen, uden at den kan ses.
Julestjerner20

 

Så er stjernen klar til at pynte. På juletræet, i juledekorationen, i vinduet eller hvor den nu passer ind i dit hjem.Julestjerner21

Rigtig god fornøjelse,
Gitte <3

2 thoughts on “24 Days of Christmas – 3. december 2015

Skriv et svar