24 Days of Christmas – 21. december 2015

DIY: Flettede Julehjerter

Julehjerte10

Jeg har lavet massevis af de flettede julestjerner, både af den almindelige slags og af de dobbelte stjerner, som du finder en DIY på her.

Men man kan også lave de fineste julehjerter af strimlerne, og det vil jeg lave en gennemgang af her.

 

1. Du starter med 4 strimler. Du kan bruge 4 ensfarvede eller forskellige farver.Julehjerte1

 

2. De flettes sammen som med den klassiske flettede julestjerne.Julehjerte2

 

3. Du låser strimlerne fast igen ligesom den klassiske stjerne.Julehjerte3

 

4. Du laver den første af hjertets bue ved at tage den øverste strimmel til højre og bøje ned som vist på billedet.Julehjerte4

 

5. Gentag samme procedure med den øverste strimmel til venstre. Julehjerte5

 

6. De to strimler, du lige har brugt klippes af lige ved hjertets kant. Julehjerte6

 

7. Strimlerne, der lå lige nedenunder de ovennævnte strimler, klippes til så de har den flettede dels bredde. De flettes begge ind under hver sin tværgående strimmel.Julehjerte7

 

8. Hjertet vendes om, og punkt 4-7 gentages på den anden side. Julehjerte9

 

9. Træk et stykke garn eller snor igennem det færdige julehjerte, og det er klar til juletræet.

Julehjerte11

 

Rigtig god julefornøjelse
– Gitte <3

Skriv et svar