24 Days of Christmas – 14. december 2015

Meditations-app


Dagens låge gemmer hverken på en opskrift eller en kreativ ide. Men derimod en anbefaling til et værktøj til den kreative sjæl!

Jeg tror ikke der er mange kvinder (for ikke at sige nogen overhovedet), der ikke kender til begrebet tankemylder. Eller måske ikke lige ordet, men så i hvert fald følelsen.

Følelsen af at man – mere eller mindre grydeklar – har lagt hovedet på puden efter en lang dag, og så kommer de indre huskesedler krybende. “Har jeg husket at pakke det og det til i morgen?” “Hvad skal Tante Oda have i julegave?” “Skal jeg mon have den blå eller sorte kjole på til julefrokosten?” Plus alle tillægsspørgsmålene!!!

Det kan være skruen uden ende, og man har lige fået lukket øjnene i det sekund vækkeuret ringer eller lille Ole kalder på mor.

Min personlige løsning har været denne mand; Andrew Johnson. Hans meditations-app Deep Sleep til iPhone (og Android) har hjulpet mig igennem mange mere eller mindre søvnløse nætter.

Hans smørbløde stemme med den skønneste skotske accent (på engelsk) får mig til at nå et afslapningsniveau, der gør at jeg stadig har til gode at høre hele sekvensen på 20 minutter. Jeg er simpelthen faldet i søvn inden jeg kommer så langt. Og det er en søvn, der er afslappet og dyb.

Så bliver julestressen for voldsom, eller dagligdagen for hektisk, er her en mulighed for at skabe mere harmoni.

Afslappede tanker

– Gitte <3

Skriv et svar